23948sdkhjf

Bornholms A/S automatiserer sig til vækst

Nye robotter skaber nye arbejdspladser på den bornholmske fiskefabrik. Samtidig har gjort det et emballageskift muligt.
De seneste fem år har Bornholms A/S arbejdet sammen med RPC Superfos om at udskifte den traditionelle jern- og alu-emballage til plastemballage. Der er tale om en helt ny kultur omkring konserves, og det er første gang, at helkonserves fremstilles i plast. Det skriver Dansk Robot Forening – DIRA i sit nyhedsbrev.

Fordelene er til at få øje på. Det er både mere miljøvenligt, billigere, og nemmere at anvende. Det har givet Bornholms A/S mulighed for at automatisere i en sådan grad, at de ikke alene har kunnet holde produktionen lokalt, men også sikre virksomhedens eksport og fastholde den nuværende medarbejderstab.

Bornholms A/S har 25 medarbejdere i produktionen og har skabt to nye arbejdspladser de seneste tre måneder. Virksomheden regner med at skabe fem fuldtidsstillinger i år. For et område som Nexø har det stor betydning. Produktionsdirektør Charlie Olsen forklarer:

- Hvis ikke vi havde automatiseret, havde vi ikke været konkurrencedygtige. Det er til selvhjælp. Målet er at vinde på omkostninger og miljø. Kan man gøre de to ting samtidig, vinder man indpas på markedet på et tidspunkt – det har været hovedformålet med at investere.

Tidligere blev dåserne puttet i autoklave og taget op igen manuelt. Det sker i dag ved hjælp af robotter. Også pakning i papkasser sker automatisk med kassefolder, og virksomheden har investeret i en palleteringsrobot til lageret.

På den automatiske produktionslinje fylder en kombinationsvægt produkter i bægere, som kører forbi en svejsemaskine. Således er stort set hele produktionen og pakkeriet automatiseret.

Holdbarheden af produktet er stort set den samme som for konserves i jern/alu. Forskellen er et år - fra tre år for plast til fire år for jern/alu. Bornholms A/S arbejder i øjeblikket på at få holdbarheden op på fire år for plastkonserves også. Når det sker, vil det muligvis revolutionere konservesmarkedet. Og som Charlie Olsen tilføjer:

- Mange produkter bliver faktisk bedre med alderen.

Dansk Robot Forening – DIRA arrangerer den 17. juni en tur til Bornholms A/S, hvor man ved selvsyn kan se, hvordan virksomheden har automatiseret produktionen.

Turen starter i Odense med bus og samler op på Sjælland og i København. Prisen for turen, der også giver mulighed for at besøge dronevirksomheden Little Smart Things, er 1.000 kr. ved tilmelding inden 10. juni. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til DIRA på info@dira.dk .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.344