Nyt agentur til Kapema
Thisted-virksomheden har indgået en aftale med Gasparini omkring salg og markedsføring af den italienske virksomheds produkter i Danmark.
Maskinerne produceres i Istrana i det nordlige Italien, hvor Gasparini har mere end 10.000 kvadratmeter produktionslokaler til rådighed udover showroom og administration på over 3.000 kvadratmeter.
Kantpresserne fra Gasparini er blandt andet kendt for højhastighedsbevægelser i tilgang og retur og deres Real Time-tilpasning af bombering via en række sensorer placeret i over- og underbom.
Kapema tilbyder både salg og service af Gasparini-produkter.