Hannells Industrier fordobler overskuddet
Den midtjyske emballageproducent satte punktum for 2007 med en flot stigende bruttofortjeneste og mere end en fordobling af overskuddet.
I årsrapporten betegner virksomhedens ledelse resultatet som tilfredsstillende, og i 2008 regner man med et resultat på samme niveau som 2007.
Hannells er Skandinaviens største leverandør af plast- og stålemballage til industrien. Foruden en fabrik i Herning har virksomheden også fabrikker i Falkenberg i Sverige samt Fredrikstad i Norge.
Kilde: Hannells Industrier