K.P. Pladeindustri konkurs
Den nordjyske underleverandør er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Aalborg.
K.P. Pladeindustris historie går helt tilbage til 1986, hvor man fra starten specialiserede sig inden for buk og laserskæring. Siden blev det udvidet til blandt andet drejning, fræsning og svejsning.
Senest offentliggjorte regnskab for virksomheden er fra 2013/2014, og det viste et underskud efter skat på 1,2 mio. kr. og en bruttofortjeneste på 6,4 mio. kr.
Allerede ved den lejlighed havde selskabet en presset likviditet, og der var tvivl om den fortsatte drift.
- Selskabets fortsatte drift er baseret på ledelsens forventning om, at selskabet kan operere indenfor de
rammer, som er tildelt af pengeinstituttet, konstaterede virksomhedens ledelse i regnskabet.
Kurator i konkursboet er advokat Anders Braad, Skibbrogade 3, 3., 9000 Aalborg.