Tess åbner indvier Frederikshavn-afdeling
Den øverste direktør fra Norge og Frederikshavns borgmester Birgit Hansen er med til at klippe snoren fredag den 19. juni, når norske Tess officielt åbner deres nye afdeling på Frederikshavn Havn.
- Der er stor aktivitet i den maritime klynge her, og vi har store forhåbninger til offshoremarkedet og recertificeringer af borerigge, som vil komme løbende fra 2017. Borerigge har cirka en levetid på 20 år, så de har brug for en opgradering, og havneudvidelsen her i Frederikshavn gør det muligt at tage dem ind, siger den nye general manager hos Tess Frederikshavn Carsten Jørgensen.
Pølsevognen og de kolde drikkevarer er klar til dagen, hvor den norske grundlægger Erik Jølberg og borgmester Birgit Hansen er med til at klippe snoren. Selvom snoren først klippes den 19. juni, har Tess Frederikshavn allerede været i gang i godt en uge.
- Vi er i fuldt sving og har allerede leveret rør, flanger og bæringer til skibe i havnen, som Victor monterer og installerer. Vi har også fået henvendelser fra Orskov og flere andre virksomheder i Hirtshals og Skagen. Det er kunder, som vi allerede samarbejdede med i Esbjerg, men som vi nu kan servicere endnu bedre og med en kæmpe back up fra Tess i Norge, som har 180 afdelinger, fortæller Carsten Jørgensen.
Han glæder sig over den gode modtagelse fra både virksomheder og myndigheder, som Tess allerede oplevede i etableringsfasen fra et hold bestående af Frederikshavn Havn, Frederikshavn Kommune, Invest in Denmark og Erhvervshus Nord.
- Vi har fået en utrolig god modtagelse, og Frederikshavn Havn har senest været meget behjælpelig med vores forespørgsler. Vi ser nu frem til officielt at hilse på alle dem, der måtte være interesserede i at komme fordi og se, hvad vi har på hylderne, slutter Carsten Jørgensen.