23948sdkhjf

Grundfos frasælger tysk pumpe-ben

Sanitærpumpe-producenten Hilge er solgt til tyske GEA efter godt 10 år i Grundfos-koncernen.
Den danske pumpegigant Grundfos Group har accepteret et tilbud fra det tyske virksomhedskonglomerat GEA om opkøb af sanitærpumpe-grenen Hilge. Det sker som et led i Grundfos' 2020-strategi, hvor frasalg af ikke-strategiske forretninger er i fokus. Det skriver Grundfos i en pressemeddelelse.

- Hilge har været en del af Grundfos Group siden 2004. Ikke desto mindre har det øgede fokus fra Grundfos på kerneforretningen ledt til den konklusion, at det sanitære forretningsområde ikke er et strategisk fokusområde, siger executive vice president Lars Aagaard, chef for forretningsudvikling i Grundfos.

Grundfos Group opkøbte i 2004 Hilge, der producerer sanitære pumper til mad-, drikke- og medicinalvirksomheder, fra Mrs. Berdelle Hilge. Berdelle-Hilge-fonden, der hidtil har ejet 6 procent, vil fortsætte som minoritetsejer i Hilge.

Ansatte fortsætter hos GEA
Salget til GEA, der er en global aktør indenfor blandt andet energiteknologi og fødevareprocesindustri, eksemplificerer en konsolideringstendens på det sanitære pumpemarked, som Grundfos altså forlader.

- Med opkøbet af Hilge fortsætter vi implementeringen af vores M&A-strategi (fusion og opkøb, red.), som har til formål at udfylde teknologiske huller ved at tilkøbe specialistselskaber, der komplementerer vores produktportfolio, siger Juerg Oleas, CEO i GEA

Handlen omfatter Hilges eksisterende produktionsenhed inklusiv salgssupport og distributionsrettigheder samt funktionerne research & development og product management. Al personale forbundet med Grundfos' Hilge-gren – ansatte ved Hilge og/eller Grundfos – er ifølge en pressemeddelelse blevet tilbudt nye stillinger af GEA.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094