23948sdkhjf

Danske pumper vander Wimbledons græsplæner

Der skal bruges 160.000 liter vand i løbet af turneringen - og det leverer Grundfos-pumper.
I øjeblikket er verdens bedste tennisspillere i gang på Wimbledon-turneringens karakteristiske græsplæner. Pumpegiganten Grundfos har leveret alle pumperne og alle de pumperelaterede løsninger til disse baner, hvor pumperne hjælper med at få det hele til at køre. Helt efter planen:

- Men hvis der skulle ske noget uforudset, står vores stærke team af serviceteknikere altid klar til at rykke ud for at sikre, at vores pumper fortsætter med at leve et stille, men effektivt liv ude i kulisserne. Og det betyder rigtig meget for os. Vi overlader gerne rampelyset til verdens bedste tennisspillere i Wimbledon, fortæller Peter Reynolds, general manager hos den britiske salgsafdeling i Grundfos.

Græsset er let påvirkeligt
Siden 2002 har Grant Cantin taget sig af banerne på verdens ældste og mest berømte græstennisbaner. Han er i dag vice-chef-greenkeeper og har det øverste ansvar for alle banerne på Wimbledon-anlægget.

- Det hele skal simpelthen køre perfekt. Et nedbrud kan have alvorlige konsekvenser for os. Afhængigt af vejret kan det påvirke græsset meget hurtigt, hvis det ikke får vand, siger Grant Cantin.

Og det kræver en hel del vand. I løbet af de to uger, turneringen strækker sig over, bruges der - afhængigt af vejret - op til 160.000 liter vand på at holde banerne i perfekt stand.

Tennis-turneringen slutter den 12. juli.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078