Søndergaards Maskinfabrik indtager England
Søndergaards Maskinfabrik A/S er kendt for sine hydrauliske presser, og nu satser man på at erobre det engelske marked.
- Vi er så småt gået i gang med at markedsføre vores kundespecificerede hydrauliske presser i England, herunder en 900 tons presse til fremstilling af emner baseret på pulverteknologi - et område, som har været domineret af mekaniske presser. Det er den hurtigere opstillingstid, der gør forskellen, fortæller ham om satsningen i England.
Presserne projekteres og fremstilles ved hjælp af de nyeste CAD/CAM-systemer og FEM-analyseværktøjer, og ganske som i Danmark er målet i England at give slutbrugeren de mest optimale maskiner, som markedet kan byde på.
Ny portalfræser på vej
Det kræver en maskinpark, der hele tiden er up-to-date, og hos Søndergaards Maskinfabrik sætter man derfor en ære i løbende at opgradere virksomhedens produktionsapparat.
- Derfor forventer vi også inden årets udgang at have installeret en endnu større portalfræser med et arbejdsområde på 2,5x4 meter, siger Jørgen Stryn Jacobsen.
Udover produktionen af presser udfører Søndergaards Maskinfabrik underleverandørarbejde til et større antal kunder i Danmark. Det er både traditionelt maskinarbejde og udviklingsarbejde samt stål- og smedearbejder i samarbejde med søsterselskabet SR-Stål A/S, der ligeledes har adresse i Lynge.