23948sdkhjf

Sanistål ændrer i ledelsen

Sanistål-selskabet Carl F International skal have ny direktør – det bliver den 46-årige Thomas Folmann der overtager posten fra Hans Christian Petersen.
I forbindelse med opkøbet af Carl F blev der truffet aftale om, at selskabets mangeårige direktør Hans Christian Petersen (60 år) videreførte ledelsen af Carl F International med det sigte, at Sanistål på et nærmere aftalt tidspunkt ville finde en afløser, som kunne viderebringe stafetten. Dette tidspunkt er nu kommet, og afløseren bliver Thomas Folmann (46 år), der med virkning fra 1. april 2008 overtager posten som administrerende direktør i Carl F International A/S. Hans Christian Petersen vil stå til rådighed i en overgangsperiode frem til 30. september 2008 og bistå Thomas Folmann med indføring i virksomheden.

Thomas Folmann har siden november 2002 været direktør for Saniståls BYG-segment. I denne periode har BYG-segmentet haft en meget positiv udvikling og et stærkt salgsfokus. Tidligere har Thomas Folmann udelukkende beskæftiget sig med international afsætning og ledelse i flere større, internationale koncerner.

Samtidig overdrages ledelsesansvaret for BYG-segmentet i Sanistål A/S til virksomhedens hidtidige kædedirektør Dennis Vad Lauridsen (36 år). Under Dennis Lauridsens ledelse har butikkerne og organisationen gennemgået en omfattende forandring fra enkeltstående butikker til en sammenhængende og moderne butikskæde.

Endelig er det besluttet at udnævne Michael Stensbøl (41 år) til ny kædedirektør og ansvarlig for Saniståls butiksorganisation samt Sanistålskolen. Michael Stensbøl kom til Sanistål via Carl F, hvor han i 2006 var produktdirektør med ansvar for driftsorganisationen (produktion, logistik, indkøb, kvalitet og product management), mens han i 2007 har stået i spidsen for integrationen af Carl F’s danske aktiviteter i Sanistål.

Kilde: Sanistål - http://www.sanistaal.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.298