23948sdkhjf

Epoke køber Vestas Hydromann

Vestas Aircoil har frasolgt datterselskabet Hydromann, der fremstiller udstyr til vintertjeneste.
Hydromann fremstiller og sælger primært mindre saltspredere, snefræsere og sneplove under varemærkerne Snowline og Westbjörn.

Virksomheden, der ligger i Lem ved Ringkøbing, er en del af Vestas Aircoil og har en omsætning på cirka 35 mio. kr. Vestas Aircoil er ejet af kapitalfonden Genua.

Epoke, der ligger i Askov, fremstiller større højteknologiske saltspredere, som sælges over hele verden. Virksomheden har 165 ansatte i henholdsvis Danmark og Tyskland og er ejet af Erhvervsinvest.

- Vi er både glade og stolte over, at Vestas Aircoil og Genua har valgt at sælge Hydromann til Epoke. Hydromann er en attraktiv virksomhed med produkter af høj kvalitet, der komplimenterer Epokes produktprogram utrolig godt. Vi ser meget frem til at videreudvikle og integrere de to virksomheder, siger Kristian Olsen, administrerende direktør i Epoke.

Med erhvervelsen af Hydromann ønsker Epoke at videreudvikle virksomhedens position internationalt og realisere synergier inden for både udvikling, produktion og salg.

- Synergierne mellem Vestas Aircoils øvrige forretning og Hydromann er begrænsede, hvilket er baggrunden for, at vi har valgt at frasælge aktiviteten. Det har været vigtigt for os, at Hydromanns nye ejer vil fortsætte med at drive og videreudvikle virksomheden. Vi mener, at Erhvervsinvest og Epoke er et godt match, siger Steen Brinch Gildenpfennig, administrerende direktør hos Vestas Aircoil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062