23948sdkhjf

Omsætningspilen peger opad for A&O

Stigningen for første halvår er markant større end for den samlede branche.
Det går fremad for byggevarebranchen, og især omsætningen hos A&O Johansen er på fremmarch i år, meddeler grossistvirksomheden i ny fondsbørsmeddelelse.

Således steg omsætningen andet kvartal af 2015 med 14,2 procent eller med 75,9 mio. kr. i forhold til samme periode i 2014, og for hele første halvår steg omsætningen med 11,2 procent i forhold til første halvår af 2014.

Til sammenligning viste en opgørelse fra Rørforeningen tidligere på måneden er den samlede grossistbranche i første halvår af 2015 gået frem med 3,7 procent.

Det er vækst på det danske marked, som især er årsag til stigningen, skriver A&O Johansen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop godkendt, at A&O Johansen må overtage konkurrenten Billig VVS, som især sælger byggevarer direkte til forbrugerne.

Købet får A&O Johansen til at opjustere forventningen til hele 2015. Før regnede A&O Johansen med et overskud på 100 mio. kr. før skat. Det tal er nu opjusteret til 115 mio. kr.

Resultat for 2014 blev 97,5 mio. kr. før skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097