Ny plade - stærkere end stål men lettere end aluminium
En ny konstruktionsplade er på vej til industrien. Pladen er stærk som stål, lettere end aluminium og stivere end plast.
Til bilers døre, motorhjelm, tag og hækklap kan der spares 10-30 procent i vægt.
”Kombinationen af stål og kulfiberarmeret plast giver uanede muligheder for letvægtskonstruktioner”, siger Andreas Kreuz, Expert Anwendungskonzepte, Thyssen Krupp.
Med rustfri stålplader er vejen banet til levnedsmiddel- og kemisk industri samt maritime applikationer.
Pladen kan presses, bukkes og falses som en almindelig stålplade. Samling til tykkere stålplader kan foretages med punktsvejsning, lodning, limning eller nitning. Fordybninger til håndtag og låse i døre og luger kan presses, idet kompositten er elastisk og giver efter.