23948sdkhjf

Kæmpevækst hos Vølund

Engelske ordrer sender omsætningen på himmelflugt hos Babcock & Wilcox Vølund, mens en ny milliardordre giver 50 nye arbejdspladser.
Sidste års omsætning nåede 830 mio. kr. hos producenten af energianlæg Babcock & Wilcox Vølund.

- Vi har fart på og oplever en kæmpevækst i omsætning og får mange nye medarbejdere. I år regner jeg med, at omsætningen runder 1,5 mia. kr. Til næste år skulle vi gerne runde 2 milliarder, siger administrerende direktør John Veje Olesen til Berlingske Business.

Det er blandt andre fire store ordrer i England til en værdi af 5 mia. kr., der øger forventningerne til omsætningen i 2015 og 2016 betragteligt.

Endvidere luner en ny ordre virksomheden. Ordren lyder på et anlæg, der kan udnytte 280.000 ton biomasse om året til produktionen af, hvad der svarer til 50.000 husstandes årlige forbrug. Alene denne kontrakt har en værdi af 1,3 mia. kr.

Ansættelsesboom
I takt med at ordrerne ruller ind, og omsætningen stiger, øges medarbejderstaben. Siden november 2014 har man ansat 50 nye medarbejdere – overvejende ingeniører – og den nye engelske ordre betyder ansættelse af yderligere 50 i Danmark.

Fra 2017 ansætter Vølund 100 medarbejdere i England. De skal stå for driften af de tre forbrændingsanlæg, som Vølund har indgået en 15-årig servicekontrakt på.

John Veje Olsen vurderer, at der i gennemsnit skal bygges 30 nye, store energianlæg i Europa, Mellemøsten og Afrika om året. Babcock & Wilcox Vølunds mål er at hente tre til fire order på store anlæg om året.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078