23948sdkhjf

Fremgang hos Amada

Horsens-virksomheden havde et forrygende første halvår, og det høje aktivitetsniveau ser ud til at fortsætte.
Der er ved at være gang i hjulene i den danske metalindustri. Det kan man skrive under på hos Amada Denmark, hvor 2015 indtil nu har været et fremragende år.

- Første halvår har været rigtig godt for os, og andet halvår er også startet godt. Normalt har vi en august måned, der er fuldstændig død, men i år solgte vi to lasere og en kantpresse, forklarer Michael Laursen, der er teknisk chef hos den østjyske maskinleverandør.

- De ordrer vi får er både kapacitetsudvidelse, men også folk der starter op fra nyt. Det er spredt rimelig godt udover hele paletten, tilføjer han.

Flere ansatte
Horsens-virksomheden, der oprindeligt hed Dansk Plade Team, blev for et par år siden overtaget af den japanske maskin-mastodont Amada, og det har sat turbo på ekspansionen.

- Da vi blev overtaget af Amada, gik vi fra at være en forhandler til at være en del af producenten. Det betød nye retningslinjer, og det har sat skub i væksten. Nu har vi en mere langsigtet strategi, og det betyder, at vi kan ansætte folk, og vi følger den strategi rimelig slavisk, siger Michael Laursen.

- Planen er, at vi skal vokse, og intentionerne er, at vi skal ud og tage markedsandele. Et af parametrene for at gøre det er, at vi altid har været totalleverandør, og det bliver udbygget endnu mere fremover. Det kan vi se er vigtigt. Når kunden køber en kernemaskine, så er det vigtigt, at supporten er med, for maskinerne bliver mere avancerede, og i værste tilfælde skal kunderne sende folk hjem, hvis maskinen står stille, fortsætter han.

Væksten giver sig også udslag i en opmanding af medarbejderstaben i Horsens.

- Over det sidste år har vi nok ansat fem nye medarbejdere – to teknikere, to sælgere og en ekstra på kontoret, og vi regner blandt andet med at udvide med en værktøjssælger inden for nærmeste fremtid, slutter Michael Laursen.


Læs brancheanalysen hos Jern & Maskinindustrien:

Maskinforhandlerne sælger mere

Aktørerne oplever salgsrekorder og salgsfordoblinger i forhold til sidste år.

Det fremgår af brancheanalysen, som omfatter:
- Amada Denmark
- AVN Pladeteknik
- DMG Mori Seiki Denmark
- Edstrøms Værktøjsmaskiner
- Flextek
- Kapema, Thisted
- Masentia
- Maskingruppen
- Yamazaki Mazak Danmark
- IP Maskiner

Se alle regnskabstallene her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125