23948sdkhjf

Økonomi i lettisk produktion

[i]Efter de første år, hvor der skulle slides for lærepengene, giver East-Metal virksomheder med hovedsæde i Jylland nu overskud.[/i]
Både små og store danske metalvirksomheder har fået øjnene op for, at lettiske smede kan lave godt kram, og at der er andet end marginaler at spare ved at få klippet, bukket og svejset stålkonstruktioner i den lille provinsby, Dobele, langt ude på landet i Letland, skriver ErhvervsBladet.

Det mærker det vestjyske selskab, East Metal Trade ApS., der via det 100 pct. ejede datterselskab, Sia East Metal, med omkring 100 ansatte udfører underleverandøropgaver for dansk industri. Efter de slidsomme og dyre læreår i Letland har virksomheden de seneste år været inde i en fornuftig drift, og selskabet venter en vækst på mindst 15 pct. i 2004.

- Vi har efterhånden fået et godt ry for at præstere høj kvalitet og leveringssikkerhed hos vore faste kunder, og det er vigtigt. Selv om vi producerer i et lavtlønsland, vil de ikke betale for noget, der ikke er i orden, uanset hvor billigt det er, siger økonomichef Klaus Hamkens, East Metal Trade, til ErhvervsBladet onsdag.

Konceptet betyder, at kunderne fører alle forhandlinger om priser og levering med danske medarbejdere på hovedkontoret i Outrup, hvilket giver tryghed. Derved fungerer salget, som havde det været en dansk leverandør, og East Metal påtager sig derefter ansvaret for, at produktionen i Letland lever op til kvalitetskravene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062