Ripladan på vej på rette kurs
Plastvirksomheden Ripladan, der har base i Ribe, ser lyst på fremtiden, selvom virksomheden er midt i en overlevelseskamp, hvor der er røde tal på bundlinien for tredje år i træk.
- Vi har ikke kunnet få prisstigninger på vores varer de seneste mange år. Der er overkapacitet inden for især sprøjtestøbning i Danmark, og derfor er vi ved at ødelægge hinanden lidt. Der-imod er vi ikke så bange for alt det kineserhalløj. Vi tror, produktionen vil komme den anden vej igen. Kunderne har opdaget, at det ikke er så nemt, og at kvaliteten ikke på alle områder er i orden, siger ejer og direktør Poul Erik Schmidt til ErhvervsBladet.
Selvom virksomheden er ude i en turbulent periode, ser virksomhedens ejer fortrøstningsfuldt på fremtiden, idet både en finansiel løsning og en udnyttelse af virksomhedens maskinpark skal hjælpe virksomheden tilbage på rette spor.
Trods den øjeblikkelige krise ser Ripladan-ejeren fortrøstningsfuldt på fremtiden.
Dels arbejder han på en finansiel løsning, der skal sikre virksomhedens drift på længere sigt.