23948sdkhjf

Kellpo køber op

I løbet af oktober overtager Kellpo aktiviteterne i CePe Plast AB.
- Dette er en del af en intensiv ekspansionsplan, som vi har haft planlagt længe, udtaler CEO Kjeld
Pedersen

Ideen fik allerede sit fodfæste da Kellpo blev involveret i at fremstille to forme til en dansk kunde - et nyt design af en velkendt emballage.

- Vi kunne se, allerede fra begyndelsen af projektet, at Kellpo A/S havde alle de kapaciteter som skulle til for at producere disse produkter, og hjælpe kunden i gang, udtaler Kjeld Pedersen.

På daværende tidspunkt var det dog besluttet, at CePe Plast skulle forestå produktionen. Det var Hedegaard Foods, som var kommet på ideen med et nyt og innovativt design til en æggebakke, og sammen med Kellpo og en dansk designer kom produktet på markedet allerede sidste år, hvor man for første gang kunne købe Eggy-play i de danske butikker.

Ejeren af CePe-Plast, Peter Landen, ville gerne afhænde sin virksomhed, og under projektforløbet viste det sig, at Kellpo ville være den rette partner for Hedegaard samt mulig køber af CePe Plast.

- Dette produkt passer perfekt ind i den strategi, som vi længe har haft, hvor vi hjælper vores kunder fra start og udvikling til komplet produktions set-up. Vi bliver Eggy-play school for Hedegaard Foods, hvor vi hjælper dem med hele værdikæden. Et komplet set-up som kan sendes ud til andre produktionssteder, når mængden kræver det - et komplet supply chain setup, hvor vore kunders værdikæde forøges, siger Kjeld Pedersen og fortsætter:

- Dette er naturligvis meget spændende for hele virksomheden, da det er et helt nyt forretningsområde og en helt ny måde for vores organisation at tænke på.

I løbet af sommeren, er lokalerne hos Kellpo blevet udvidet, blandt andet for at gøre plads til maskinerne fra CePe Plast, samt den nyligt indkøbte sprøjtestøbe maskine fra Demag, som er blevet leveret i oktober. Udvidelsen af faciliteterne er ligeledes i tråd med, at Kellpo vil være godkendt producent af fødevareemballage.

- Vi er overbeviste om, at overtagelsen af CePe Plast vil bidrage positivt til den fremtidige vækst hos Kellpo A/S, slutter Kjeld Pedersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094