23948sdkhjf

Pressemeddelelse fra Jens Linde A/S

Jens Linde A/S har købt KMC, Rugmarken 9, 3520 Farum og er dermed den væsentlige leverandør af udstyr til overfladebehandling i Danmark.
- Med overtagelsen af firmaet KMC, og dermed forhandlingen af det engelske fabrikat GUYSON, dækker Jens Linde nu hele paletten af udstyr til overfladebehandling af nyproducerede emner eller rengøring af brugte emner. Overfladebehandling dækker alt lige fra næsten usynlige markeringer i små glasemner, til rensning af støbeforme og overfladefinish på design produkter for den sags skyld.

Forhandlingen af engelske GUYSON, er blevet overtaget af Vejlefirmaet Jens Linde A/S, der i forvejen er veletableret på markedet for overfladebehandling, samt indenfor kvalitetsværktøj til industrien og autobranchen. Med overtagelsen kompletterer Jens Linde A/S sit sortiment og føler sig endnu bedre rustet til at dække det danske marked.

Jens Linde A/S i Vejle overtager forhandlingen af GUYSON produkter i troen på at, netop det danske marked for overfladebehandling – hvad enten det drejer sig metal, glas eller plastprodukter - er så højt specialiseret, at der er et stærkt behov for industrialiserede behandlingsmetoder til slibning, rensning, markering og design-finish i høj kvalitet. KMC i Farum indgår fuldt i Jens Linde A/S, som samtidigt forventer at servicere både sit eksisterende netværk af samarbejdspartnere, samt de kunder som hidtil har samarbejdet med KMC.


Guyson’s nye Tiger blæsekabine, er designet for at opnå en optimal arbejdshøjde i kabinen samt en ergonomisk rigtig arbejdsstilling.Døre i begge sider – for maksimal adgang til kabinen.Engelske GUYSON Ltd. betragtes som en af branchens pionervirksomheder indenfor blæsningsudstyr. Med mere end 65 års erfaring er firmaet ledende indenfor industriel overfladebehandlings-teknologi. Produktprogrammet omfatter i dag et komplet program bestående af sandblæseudstyr, spulevaskemaskiner og ultralydsrensere.

Direktør Mikael Linde, Jens Linde A/S, siger:
”Vi vil selvfølgelig arbejde intenst på at integrere alle vores nye og gamle samarbejdspartnere. Såvel nye som eksisterende kunder vil nyde godt af, at vi nu har en bredere produkt-sammensætning, og dermed også en stærkere ekspertise at tilbyde markedet. Vi er sikre på, at vi med overtagelsen af GUYSON, vil blive en endnu mere attraktiv partner for mange højt specialiserede virksomheder fremover!”

Jens Linde A/S blev grundlagt i 1976 og har siden gennemgået en stærk og solid vækst indenfor specialmaskiner til rengøring af værktøj, emner og instrumenter – samt ventilations- og udsugningsanlæg til en bred vifte af brancher og behov.

Direktør Mikael Linde står til rådighed med yderligere oplysninger om købet af KMC i Farum, samt om fremtidsperspektiver, og kan kontaktes således:

Mikael Linde
Direkte tlf. 76 40 82 50
Mobil tlf. 23 99 69 00
e-mail: ml@jenslinde.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141