23948sdkhjf

Nu bliver generationsskifte i virksomheder billigere

Regeringen nedsætter den såkaldte bo- og gaveafgift fra 15 til 5 procent frem mod 2020. Det skal gøre generationsskifte i familieejede virksomheder billigere.
Det skal være både billigere og lettere for de familieejede virksomheder, når virksomheden overdrages til et nyt familiemedlem.

Det mener regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, som derfor har besluttet at nedsætte bo- og gaveafgiften, så de familieejede virksomheder kan få bedre rammer for at fastholde danske arbejdspladser henover et generationsskifte.

Læs også: Davidsen-direktør: Arveafgift koster arbejdspladser

Afgiftsnedsættelsen træder i stedet for en genindførelse af formueskattekursen.

- De familieejede virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv. De skaber vækst og udvikling af danske arbejdspladser. Det har derfor været en klar politisk prioritet for regeringen at sikre bedre vilkår for de danske virksomheder, som står over for et generationsskifte. Derfor er jeg glad for, at vi har fået landet en aftale, som er markant mere ambitiøs, end vi havde regnet med, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Vil gå endnu længere
I praksis nedsættes bo- og gaveafgiften gradvist fra de nuværende 15 procent til ca. 5 procent i 2020. Det betyder, at der i 2016 er afsat 200 mio. kr. til at tage det første skridt, og mens beløbet i 2020 er steget til 1 mia. kr.

Den konkrete model præsenteres i første halvdel af 2016, og skatteministeren lægger op til, at der er mere hjælp på vej til de familieejede virksomheder:

- Der er tale om en markant lettelse, som her og nu vil gøre en stor forskel for danske virksomheder, der står over for et generationsskifte. På sigt ønsker regeringen imidlertid at gå endnu længere, så vi medvirker til, at danske virksomheder forbliver på dansk hænder, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Læs faktaark om nedsættelsen af bo- og gaveafgiften her.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082