23948sdkhjf

Regnskab som forventet hos DIS

Ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS har netop afleveret årsregnskab, og resultaterne lever op til forventningerne.
- Vi er som helhed tilfredse med årets resultater og specielt, at vi igen er lykkedes med at vækste med 30 procent i et marked med øget prispres og konkurrence fra flere vinkler, fortæller direktør Michael Gadeberg.

– Vi er primært lykkedes grundet et konstant fokus på at forbedre effektiviteten i samarbejdet med vores kunder og samtidig fastholde den høje kvalitet, som vi er kendt for. De to faktorer lagt sammen er vores fundament for vores fremtidige udvikling og konkurrencekraft, hvilket vi derfor vil dyrke yderligere fremover, fortsætter Michael Gadeberg.

DIS har netop åbnet en afdeling i Dortmund i Tyskland, og virksomheden tæller nu i alt seks afdelinger i henholdsvis Århus, København, Esbjerg, Hamburg, Nürnberg og nu også Dortmund.

- Vi har oplevet en kraftig vækst i vores udenlandske aktiviteter, specielt i Tyskland, hvor vi oplever en stor interesse for vores ydelser. Samtidig kan vi tilbyde vores danske kunder, at vi løser opgaven helt eller delvist med tyske ressourcer, hvilket medfører en betydelig besparelse på ressourceomkostningerne, forklarer Michael Gadeberg.

Også i Danmark har DIS udvidet repertoiret af ydelser, hvilket også har bidraget til de positive resultater.

- Vi har udviklet flere nye ydelser, som er blevet bedre modtaget på markedet, end vi havde forestillet os, og som derfor har bidraget betydeligt til de gode resultater, slutter Michael Gadeberg.

DIS præsenterer en samlet bruttofortjeneste på 111 mio. kr. svarende til en fremgang på godt 30 procent. Fremgangen smitter ligeledes af på overskuddet, som endte på 19 mio. kr. for regnskabsperioden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087