23948sdkhjf

Danrobotics inviterede næste generation inden for

Som et led i en temadag om bæredygtighed så en gruppe elever fra Middelfart Gymnasium, hvordan robotter kan bruges til at sortere elektronikaffald.
I 2013 søsatte DanRobotics i samarbejde med Kuusakoski Recycling (det tidligere Averhoff) et projekt, hvor man vil udvikle en prototype på et robotanlæg, som kan sortere elektronikaffald. Projektet er støttet af Markedsmodningsfonden, og skal efter planen være færdig i 2016.

Brugen af robotter i et bæredygtighedsperspektiv kom et par lærere fra det lokale gymnasium i Middelfart for øre, og som led i en temadag om bæredygtighed foreslog de, at en gruppe elever fra skolen kunne kigge forbi og se, hvordan morderne teknologi kan bruges i et bæredygtighedsperspektiv.

Store værdier går til spilde
Den var marketingansvarlig hos DanRobotics, Christian Adelhardt, med på. Han startede med at give eleverne en rundtur, hvor de så nogle forskellige robotter, og herefter blev de præsenteret for en række forskellige opgaver.

- Turen i produktionen sluttede af med at se dele af en større robot, som kan sortere elektronikaffald. Robotten havde været på messe og var ikke samlet, der hvor vi så den. I frokoststuen var den første opgave til eleverne at tegne på papir, hvordan elektroniksorteringsrobotten mon så ud, når den var samlet, fortæller Jacob Møbjerg Allerelli, der sammen med Jonas Hessellund Dam var de to lærere, som ledsagede de 16 elever på dagen.

- Derefter viste Christian et slideshow, som tog os igennem nogle tal for mængden af elektronikaffald, og hvordan der kan være penge i at kunne sortere det. Slideshowet blev undervejs afbrudt af sessioner, hvor eleverne skulle regne på mængden af elektronikaffald sat i perspektiv til Middelfart Gymnasium. Det sluttede af med en innovationsproces, hvor eleverne skulle prøve at komme med en ide til, hvor i vores dagligdag, der kunne komme en robot på tale, fortsætter Jacob Møbjerg Allerelli.

Blandt andet fik eleverne som opgave at regne ud, hvor meget værdi der går til spilde alene ved det elektronikaffald, som de selv og deres kammerater kasserer på gymnasiet, og de blev noget forbavsede over, at alene værdien af det guld, der går til spilde fra computere, mobiltelefoner og lignende, over en treårig periode løber op i 50.000 kr.

Passion for robotter
Hos DanRobotics var Christian Adelhardt imponeret over de unges interesse for robotteknologien

- Ideen med at skabe et tættere samarbejde med gymnasiet var at se, hvad de her unge kan, når de kommer lige fra skolen af. Vi er vant til at ansætte erfarne medarbejdere, men det er også interessant at se, hvad de unge kan. Og kan man finde nogle personer, der har passionen for det her, så er det jo bare en bonus, siger han.

- Jeg var faktisk overrasket over, at gymnasiet der ligger lige ved siden af os, er begyndt at arbejde med robotter til daglig. Vi har da også allerede lavet nye aftaler, om at de skal komme og se noget af vores 3d-print, og fremover inviterer vi gerne på nye virksomhedsbesøg, når de kører temaer om robotter, slutter Christian Adelhardt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156