JK Metal ApS er ny aktør i branchen
JK Metal ApS, der har base i Svendborg, er ny aktør i branchen. Virksomheden er stiftet af to garvede folk i branchen. Virksomheden satser på lowcost og mindre serier.
De to stiftere understreger overfor Fyns Amts Avis, at de ikke har etableret virksomheden i konkurrence med deres tidligere arbejdsgiver, men derimod satser på lowcost-området inden for små og mindre serier.
Virksomheden vil både beskæftige sig med tyndpladebearbejdning i metal samt underleverandørarbejde i akrylplade og plastprodukter.
Derudover tilbyder JK Metal ApS at tage del i udviklingsarbejdet og viderebearbejde eksisterende CAD/CAM-data, fremgår det af Jern- og Maskinindustrien.