HI: Rocla præsenterer ny serie fra Caterpillar
Rocla a/s, Danmarks importør af CATERPILLAR Lifttrucks, glæder sig over at kunne præsentere den nye 48 Volt serie med AC (Vekselstrømsteknologi).
Den nye teknologi øger driftsikkerheden og nedbringer driftsomkostningerne. Der er udvidet serviceinterval til 500 timer ved normal drift. Forbedret sædefunktion og ”Fingertip” kontrol indbygget i armlæn giver forbedret ergonomi og ikke mindst operatørkomfort. Sikkerhedselementer som bakalarm og sædekontakt er nu standardudstyr for at øge sikkerheden.
Endelig har trucken fået et designmæssigt løft, således at også det ”kunstneriske indtryk” er med til at sikre denne series popularitet.
Mange af vores maskiner vil være at se på HI-messen i Herning d. 6-9.09.05 på stand nr. 6000.
Kilde: Pressemeddelelse fra Rocla a/s, 10. august 2005. http://www.rocla.dk