23948sdkhjf

Fælles eksportfremstød for den danske offshore industri

Danmarks ambassade i Oslo og CFU gentager sidste års succesfulde fælleseksportfremstød rettet mod den norske offshore industri.
Den Danske ambassade i Oslo og Center For Underleverandører (CFU) arrangerede i 2007 et fælles eksportfremstød med deltagelse af 15 danske virksomheder. Fremstødet rettede sig mod små og mellemstore danske virksomheder, som overvejer eller står over for at ville udvide salg til det norske marked, som underleverandører til offshore relateret industri.

Flere af virksomhederne kom hurtigt i realitetsforhandlinger med de norske kunder, og det resulterede i betydende ordre.

Markedsmuligheder
Norge er verdens syvende største olieproducent, og verdens tredje største olieeksportør. Branchen er en væsentlig årsag til, at norsk økonomi er så stærk og stabil, som den er. Oliebranchen har siden starten i 1970 skabt værdi for 4.500 mia. norske kr. og repræsenterer således i dag 25 % af den totale værdiskabelse i Norge.

Der er absolut højkonjunktur i norsk industri og i særdeleshed i offshore sektoren. Der er vækst på flere niveauer i produktionen, og da der samtidig er næsten fuld kapacitetsudnyttelse på flere niveauer, betyder dette, at der er opstået behov for outsourcing af dele af produktionen. Samtidig er interessen for at investere i udlandet steget, og derfor er der gode muligheder for danske virksomheder for at komme ind som underleverandører til norsk industri.

Leverandørindustriens aktører inden for offshore sektoren oplever stigende ordretilgang og konkurrerer intenst om tilgængelig ekspertise og arbejdskraft. Branchens fremtidsudsigter er gode, da oliepriserne forventes at ligge på et varigt højt niveau. Særligt leverandører til olie- og gasindustrien samt til den maritime industri er inde i en meget ekspansiv fase netop nu.

Forventninger til underleverandører
Danmark og danske underleverandører har gode muligheder for at gøre sig gældende som underleverandører til norsk industri. Ambassadens handelsafdeling har i mange år arbejdet med underleverancer og har gennemført mange aktiviteter for underleverandører, som har resulteret i ordrer og landvarige samarbejder.

Det norske forretningsmiljø er i mindre grad end det danske fokuseret på pris, kvalitet og leveringstid, men i højere grad på etablerede forbindelser og bekendtskaber. Kemien er vigtig for den norske partner.

Erfaringer fra fremstødet 2007:
Erik Nielsen fra Homa Maskinfabrik A/S, som deltog i fremstødet i efteråret 2007, fortæller:

- Vi har haft fantastisk stort udbytte af at deltage og har allerede etableret et rigtigt godt partnerskab med to af de virksomheder, vi besøgte. De første større ordrer er for længst leveret. Begge virksomheder har været på besøg hos os, og de er meget nemme at arbejde sammen med. De føler sig meget trygge ved samarbejdet, og vi er inde i løbende udvikling og samarbejde. Vi har besluttet at bearbejde det norske marked yderligere og har besluttet at udstille på dette år industrimesse i Oslo.

Kilde: Center for Underleverandører - http://www.underlev.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093