23948sdkhjf

Fabrik i fabrikken: Underleverandør lander aftale på trecifret millionbeløb

IQ Metal har indgået en seksårig aftale om strategisk partnerskab med dansk producent.
Den danske underleverandør har etableret et helt fabriksafsnit med en isoleret organisation og en leder, der udelukkende servicerer den nye kunde. Fabriksafsnittet er en del af virksomhedens nyopførte polske fabrik og bunder i en stor partnerskabsaftale, der er indgået med den danske producent - aftalen løber over seks år.

Fabrikken i fabrikken har 25 ansatte og er en del af IQ Metals polske fabrik i Stettin tæt på den tyske grænse, hvor der i alt er 200 medarbejdere beskæftiget.

- Det er en dansk producent med eget produkt, som vi har indgået en seksårig aftale med. Lige nu er vi ved at insource partnerens robotter, hvor vi er ved at flytte den femte af deres svejserobotter, fortæller administrerende direktør Bo Fischer Larsen, der ikke vil komme nærmere ind på, hvem den strategiske partner er.

- Kunden kan koncentrere sig om at udvikle deres produkter og markeder, mens vi overtager den ”sorte” produktion.

30-40 procent af den polske omsætning
IQ Metal markedsfører sit partnerskabskoncept, IQ Metal Partnership Manufacturing, som det tætteste, kunderne kan komme på at have egenproduktion i et lavtlønsland. Og de nuværende kunder producerer alt fra møbler og boligindretning til brændeovne. Aftalerne kan også indeholde underleverandørydelser.

Ifølge IQ Metal-direktøren er en af fordelene, at underleverandøren kan implementere en produktion fem-seks gange hurtigere, end en producent, der starter med en ”grøn mark”. I en række af partnerskaberne flytter partnerens produktionsudstyr med til Polen, hvor IQ Metal står for vedligehold.

- Vi implementerer lynhurtigt, og kunderne slanker sin balance. Egentlig konverterer kunden de faste omkostninger til variable omkostninger. Når kunderne sælger et styk, så ved de, hvad omkostningen er, fortæller direktøren.

Bo Fischer Larsen forventer, at inden for et års tid vil strategiske partnerskab udgøre mellem 30 og 40 procent af omsætningen i vores polske afdeling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109