23948sdkhjf

Politikere skriver dødsdom over Fredericia Skibsværft

Fredericia Kommune vil lave en ny bydel på byens havn. Det betyder, at der ikke længere er plads til Fredericia Skibsværft.
Senest i 2017 ruller det sidste skib ud af dokken hos Fredericia Skibsværft. Til den tid udløber den lejeaftale, som værftet har med kommunen nemlig, og herefter er det planen, at grunden, hvorpå værftet ligger, skal omdannes til en ny bydel. Det skriver Fredericia Dagblad.

Blandt andet har Realdania spyttet 300 mio. kr. i projektet, og det ventes, at de involverede bygherrer vil bruge op mod 5 mia. kr. på nybyggerier ned mod Lillebælt. Realdania har allerede lavet en aftale med Yara, der ejer den såkaldte Kemira-grund, som er nabo til værftet, og samtidig er der lavet aftaler om værftsgrunden og endnu en nabogrund.

– Det er den største chance, Fredericia har fået i flere hundrede år. Det er et samarbejde, som vi ganske enkelt ikke har kunnet sige nej til. Det betyder, at vi må sige farvel til en hæderkronet gammel virksomhed, Fredericia Skibsværft. Det er vi kede af, men byrådets 21 medlemmer er enige om, at vi var nødt til at slå til, udtaler borgmester Uffe Steiner Jensen til Fredericia Dagblad.

Til Fyens Stiftstidende udtrykker direktør hos Fredericia Skibsværft, Thomas Andersen, naturligt nok skuffelse over kommunens beslutning, og han lover, at man vil kæmpe for at få beslutningen ændret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094