23948sdkhjf

Nyt topjob til Ditlev Engel

Den tidligere Vestas-boss rykker til Holland.
Ditlev Engel er blevet udnævnt til CEO for DNV GL’s energi-aktiviteter. Han starter i den nye stilling den 4. april, hvor han overtager stillingen fra Elisabeth Harstad. Det oplyser DNV GL i en pressemeddelelse.

DNV GL – Energy leverer test, certificeringer og teknisk rådgivning til hele værdikæden inden for energibranchen heriblandt inden for vedvarende energi, ledningsnet, lagring og energiforbrug.

Ditlev Engel kommer til at arbejde med udgangspunkt i DNV GL – Energys hovedkvarter i Arnhem i Holland, og han bliver samtidig medlem af DNV GL Groups direktion.

- Jeg er meget glad for at annoncere, at Ditlev Engel har accepteret posten som CEO for vores Energy-forretning. Han har en omfattende viden om den globale energiindustri, som gør ham i stand til fortsat at udvikle vores værdi-tilbud og services til vores kunder. I tillæg til hans omfattende erfaring med at opbygge en global forretning medbringer han også imponerende internationale lederkompetencer. Jeg er sikker på, at han vil få vores forretning inden for vind- og solenergi, transmissions- og distributionssystemer og energieffektivitet til at vokse samtidig med, at han styrker vores førende position inden for test af strømsystems-komponenter sammen med sine 2.500 nye kolleger i vores Energy-forretning, siger Remi Eriksen, president og CEO for DNV GL.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094