23948sdkhjf

HAI-investeringer booster indtjeningen

En målrettet strategi, der blev søsat i 2009, viser sig nu på bundlinjen.
Da finanskrisen var på sit højeste i 2009, ændrede HAI Horsens sin strategi. Der skulle flere kunder i kartoteket, og salget skulle også ske i udlandet. Tiltagene viser sig nu i overfladebehandlerens indtjening, der voksede 2,5 mio. kr. i det nyeste regnskab.

- Vi blev ramt af finanskrisen ligesom alle andre, og vi gik fra 135 til 70 ansatte. Dengang havde vi også en kunde, der fyldte alt for meget. Vi har brugt årene på at få andre, større kunder, og ikke mindst få en eksportandel, som efterhånden udgør 30 procent, siger Jan Rohdemejer, administrerende direktør hos HAI Horsens.

- Nu er vi på rette spor. De ting, som vi har sat i søen helt tilbage til 2009, begynder at virke.

Facadeelementer giver bedre indtjening
En af ændringerne er sket i afsætningen til byggebranchen. Her er overfladebehandleren blevet mere styrende i sin tilgang til markedet. Igennem en øget salgsindsats har virksomheden fået mere føling med i hvilke retninger, overfladebehandleren skal gå.

- Vi er kommet med nye produkter og nye udtryk, som vi har solgt ind hos arkitekterne. Dermed har vi fået mere værdi i det, som vi leverer til byggeriet, og derfor kan vi også prissætte det anderledes. Hvis man leverer det samme som alle andre, så er prisen bestemt af markedet og ikke af leverandøren, siger Jan Rohdemejer.

Direktøren uddyber, at en del af produktionen nu sker til facadeløsninger, og her er prisen bedre.

Investeringer i mindre energiforbrug
Over de sidste år har HAI investeret i ny produktionsvarme, nyt køleanlæg og nyt ventilationsanlæg. Det er sket for at mindske de variable omkostninger.

- Vi er en løn- og energitung virksomhed. Det vi kan tilføre produktet er menneskehænder i form af løn og ikke mindst kemi og energi, siger Jan Rohdemejer.

Forventningerne til det nye regnskabsår er et resultat på samme niveau med en pil opad.

- Vi har stadigvæk stort fokus på top- og bundlinje, siger direktøren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105