23948sdkhjf

Fornem erhvervspris til aøs

Nordjysk smedevirksomhed med fart modtog årets Gyldne Ambolt af DS Håndværk & Industri.
Smedevirksomhed aøs A/S i Agersted fik lørdag den 21. juni overrakt Den Gyldne Ambolt, af DS Håndværk & Industri. Prisvinderen udvælges blandt de 2.400 medlemsvirksomheder i DS Håndværk & industri, og prisen betragtes som et særligt skulderklap til en virksomhed eller en person, der har præsteret noget ud over det sædvanlige, og som tør hæve sig over gennemsnittet. Prisoverrækkelsen var arrangeret som en flot finale på DS Håndværk & Industris kongres på Radisson SAS Hotel i Århus.

- Vi vidste ikke, at vi var indstillet til prisen, siger Jens Juul, der driver aøs sammen med sin far Jørgen Juul. Makkerparret var glade, da de fik den gyldne statuette i hænderne.

- Vi har indstillet aøs tre gange, og i år løb de helt fortjent af med sejren. Vi vurderer aøs som en meget driftig virksomhed, der får flere og flere folk ansat. Desuden bliver virksomheden ledet af nogle meget ordholdende og kvalitetsbevidste mennesker. aøs er bestemt et forbillede for andre – så derfor fortjener de at blive belønnet med Den Gyldne Ambolt, siger Mogens Poulsen, lokalformand for DS Håndværk & Industris Vendsysselafdeling.

30 års jubilæum
aøs er kommet i fornemt selskab med prisen. Tidligere har virksomheder som Dansk Stål og Bramidan modtaget Den Gyldne Ambolt.

- Det er lidt symbolsk, at det netop er i år, vi modtager prisen. For det er i år også 30 år siden, at min kone Mona og jeg grundlagde smedjen i Agersted. Jeg vil gerne sende en stor del af æren for prisen videre til vores ca. 60 medarbejdere - de er en stor del af kilden til vores succes. aøs har de sidste 5-8 år gennemgået en rivende udvikling, hvor vi har ekspanderet, ansat flere medarbejdere og bevæget os fra at være en lokal virksomhed, til at gøre os gældende på landsplan. Det har krævet en skarpere opdeling og positionering af vores fire forretningsområder, automatisering, uddannelse, ændring af organisationen og en klar strategi. Så vi har krævet meget af medarbejderne, siger Jørgen Juul.

Kilde: aøs

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08