23948sdkhjf

Plastindustrien: Regeringen bør genoverveje

Et nyt lovforslag skulle sikre, at flere virksomheder får en lempelse i PSO’en, men i praksis bliver det umuligt for plastvirksomheder. Regeringen bør genoverveje PSO-afgiften, lyder det fra plastindustrien.
Det bliver i praksis ualmindelig svært for danske plastvirksomheder at få adgang til regeringens nye målrettede PSO-lempelse. Lovforslaget, der ellers skulle sikre, at flere virksomheder kan få lempet PSO-betalingen, bør derfor justeres, inden det vedtages politisk.

Sådan lyder det fra Plastindustrien, der i et aktuelt høringssvar opfordrer til, at man fra politisk side genovervejer lovforslagets specifikke retningslinjer, så flere virksomheder kan få adgang til de nye PSO-lempelser, og at Folketinget tager en grundlæggende debat om, hvorvidt PSO-afgiften kan finansieres på en mere hensigtsmæssig og vækstvenlig vis – for eksempel via finansloven.

- Vi var i Plastindustrien glade, da vi fik varslet et tiltag. Men da vi så lovforslaget, kunne vi se, at vores medlemsvirksomheder ikke ville kunne komme i nærheden af de her PSO-lempelser. Vi kan ikke afvise, at der i branchen findes enkelte virksomheder, der kan leve op til lovkravene for at få adgang til lempelsen, men det overordnede billede er meget klart – og det er, at plastvirksomhederne ikke får nogle lempelser, siger administrerende direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup.

På grund af kravet om elektricitetsintensitetsgrad bliver det særlig svært for den store gruppe danske bilag 5-virksomheder med NACE-kode "2229 Fremstilling af andre plast-produkter" at få adgang til den nye PSO-lempelse. Plastindustrien har spurgt en række relevante medlemsvirksomheder om, hvorvidt de opfylder kravet om, at virksomheden skal have en elektricitetsintensitetsgrad på mindst 20 procent for at blive støtteberettiget. Undersøgelsen viser, at virksomhederne ikke vil kunne opfylde det krav, da en gennemsnitlig dansk sprøjte-støbevirksomhed typisk har en lavere elektricitetsintensitet.

- Forud for lovforslagets fremlæggelse blev Plastindustrien stillet i udsigt, at forslaget ville komme branchen til gode. Derfor er vi også ærgerlige over, at lovforslaget ikke i praksis giver vores medlemmer en lempelse. Jeg kan godt forstå, at der er virksomheder, som synes, at det er en gratis omgang, siger Thomas Drus­trup.

I høringsvaret opfordrer Plastindustrien derfor regeringen til at genoverveje lovforslaget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141