23948sdkhjf

Rival kigger fremad

Maskinfabrikken har i 2015 arbejdet på at tilpasse virksomheden til fremtidens vækst, og det kostede på bundlinjen.
Maskinfabrikken Rival kom ud af 2015 med et overskud på over 400.000 kr. og et mindre fald i rekordomsætningen fra 2014. I 2015 lød overskuddet på 1,1 mio. kr.

I 2015 har man til gengæld arbejdet målrettet på at trimme strategien og virksomheden, så der kan skabes et solidt grundlag for den fremtidige vækst. Det er blandt andet sket ved at udvide horisonten til nye segmenter, øge automatiseringen og ansætte en ny direktør.

- Vi startede 2015 ud på svære vilkår med baggrund i de vigende afsætningsmuligheder til vores primære målgrupper i olie- og gassektoren, siger administrerende direktør Henrik Holvad fra Rival.

- Derfor valgte vi at fortsætte den tilpasning af vores strategi, som var begyndt allerede i 2014, da vi så de første tegn på afmatning i markedet, fortsætter han.

Leverandør til hele industrien
Rival har således forsøgt at udbrede de kompetencer, der er opbygget gennem årene som underleverandør til olie- og gasindustrien til hele industrien.

- Vi er i dag en værdiskabende leverandør til de kunder i industrien, som har fokus på totalomkostninger og ønsker sikkerhed for kvalitet og leveringsevne, siger Henrik Holvad.

- Vi er lykkedes med at overføre vores erfaringer fra produktionen af kritiske og kostbare enkeltstyksemner til avanceret serieproduktion, og vi har i dag en del kunder, som har indgået længerevarende rammeaftaler med os, uddyber han.

Øget automatisering
Som et led i den fremtidige udvikling af Rival har virksomheden desuden øget automatiseringen i produktionen og har i dag flere robotter som en del af produktionsapparatet. Produktionen kører således i flere perioder i døgndrift.

- For hovedparten af vores kunder er det en væsentlig parameter, at de emner, vi leverer, er klar til brug, når de ankommer til kunden, siger Henrik Holvad.

- De krav kan vi leve op til, og det sparer kunderne mange tusinde kroner i intern kvalitetskontrol. Dermed står vores kunder med en yderst fordelagtig totaløkonomi på de færdige emner, hvilket i høj grad gør det muligt at konkurrere på pris i forhold til leverandører fra både Østeuropa og Fjernøsten.

Ny direktør spiller en vigtig rolle
Rivals nye direktør Carsten Tønnes har været en værdifuld spiller i den trimning af kursen, Rival har arbejdet med.

- Det er som udgangspunkt ikke nemt at komme som ny direktør i en ejerledet virksomhed, men omstændighederne efter min sygdom gjorde, at vi traf beslutningen, siger Henrik Holvad.

- Carsten har gjort det til UG og er en væsentlig del af den udvikling, vi er i gang med. Han kommer med mange værdifulde erfaringer samt en personlighed, som passer perfekt her på Rival, siger Henrik Holvad, der samtidig kan melde om en god start på 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094