23948sdkhjf

KP Komponenter tjener færre penge

Underleverandørens omsætning voksede sidste år trods et vanskeligt marked.
Selvom maskinmarkedet er ramt af en global nedgang, steg KP Komponenters omsætning i 2015. Den stigende omsætning smittede dog ikke af på bundlinjen. Her gik resultatet før skat sidste år tilbage med knap 6 mio. kr.

To tredjedele af den vestjyske underleverandørs aktivitet sker til verdens hydraulikproducenter, og her er af landbrugs- og entreprenørmaskine-producenterne store kunder. Maskinsegment er ramt af en global krise, og derfor ser underleverandøren også omsætningsfremgangen som en væsentlig præstation.

- Vi har ikke kunnet følge med indtjeningsmæssigt, hvilket blandt andet skyldes, at vi har kørt mange nye projekter ind, og det har været en stor mundfuld for virksomheden, fortæller Søren L. Husted, administrerende koncerndirektør hos KP Komponenter.

KP Komponenter forventer, at projekterne vil bidrage positivt til indtjeningen de kommende år.

Krisen giver muligheder
Hver en krone bliver vendt og drejet i øjeblikket hos KP Komponenters kunder. Det giver mulighed for at komme ind som underleverandør til en del af produktionen, som før har været lukket land.

- Alle kigger på, hvad man selv skal lave, og hvad skal man få andre til at lave. Mange af vores kunder har også selv maskinbearbejdning, og det er der, hvor mulighederne ligger lige nu, siger Søren L. Husted.

KP Komponenter forventer, at omsætningen vil stige, og resultat før skat vil lande i niveauet 5-15 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095