23948sdkhjf

Fagforening kommer Fredericia skibsværft til undsætning

Såvel arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri som fagforeningen Dansk Metal melder sig nu ind i kampen for at bevare Fredericia Skibsværft.
Det er bestemt ikke sædvane, at hverken Dansk Industri eller Dansk Metal går ind i den politiske kamp, når en lokal virksomhed lukker. Men for de to organisationer er Fredericia Kommunes beslutning om ikke at forlænge lejeaftalen med Fredericia Skibsværft så principiel, at man nu vil forsøge at påvirke sagen politisk. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

- Det handler om den horisont, virksomhederne ser sig selv i. De holder sig måske tilbage med investeringer, hvis de bor ved er et lille å-udløb, hvor en kommune pludselig kan se det attraktivt at placere boliger, siger Dansk Metals formand Thorkild Jensen til Vejle Amts Folkeblad.

Han støttes af Ole Krog fra Dansk Industri, der ikke forstår, at Fredericia Kommune har kunnet træffe en sådan beslutning om at lukke en sund og levedygtig arbejdsplads, der sørger for mange arbejdspladser i kommunen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094