23948sdkhjf

JUNGET A/S flytter ind i nyt

JUNGET A/S, som er totalleverandør af maskiner og værktøj til træ-, alu- og plastindustrien, er, med den påbegyndte indflytning i det nybyggede hovedkvarter i Søften, helt efter planen i gang med anden milepæl af projektet ”Nyt hovedkvarter”.
Baggrunden for det nye firmadomicil er et behov for mere plads og et ønske om at samle de tre jyske afdelinger Hadsten, Silkeborg og Århus på samme adresse.

I denne uge er Århus-afdelingen på plads i Søften, der ligger lige i udkanten af Århus, og medarbejderne ser frem til at deres kollegaer fra Hadsten og Silkeborg afdelingerne også flytter ind i uge 28 og 29.

- Vi glæder os til at alle tre afdelinger er kommet 100 % på plads, og kunderne kan opleve alle vores kompetencer på ét sted, siger marketingchef Johan Schiller Roloff Clausen.

Det nye domicil er placeret midt imellem de nuværende jyske afdelinger, og på den måde får ingen af de nuværende medarbejdere længere til arbejde end højst nødvendigt i forhold til, hvad de har haft indtil nu. Det nye domicil er let tilgængeligt og ligger lige ud til motorvejen og kan ses herfra.

Samlingen af de tre jyske afdelinger skaber en fornyet synergi og en mere helstøbt arbejdsdag, idet alle Jungets kompetencer bliver tilgængelige under samme tag.

- Set med Jungets øjne skaber et bredere tværorganisatorisk samarbejde og vidensdeling, som kommer kunden til gode. Set med kundens øjne bliver det nye domicil et kraftcenter af viden, teknologi og kompetencer. Det betyder, at kunden kun skal besøge én adresse for at få gavn af alle Jungets forretningsområder; service, værktøj, slib, reservedele, maskiner, projektløsninger etc. Jungets status som totalleverandør bliver synliggjort rent fysisk, uddyber marketingchef Johan Schiller Roloff Clausen.

Det nye 9.200 kvadratmeter store hovedkvarter rummer administration, maskinhal, showroom og værksteder samt produktion og den 23.000 kvadratmeter store grund, muliggør senere udvidelser.

Første milepæl i projektet var den 27. februar 2008, hvor Junget holdt rejsegilde, for at opretholde den danske tradition, som er et tegn på respekt for de danske håndværkere, som er beskæftiget med det store byggeri på adressen Sigma 3 i Søften.

Anden milepæl er den igangværende indflytning. Flytningen er planlagt således, at det får mindst mulig indflydelse på dagligdagen og Jungets forventninger er, at hele huset er kørende den 1. august 2008.

I de nye lokaler er der rig mulighed for at få fagviden og sparring/rådgivning samt afprøve/se fremtidige løsninger til produktionen i det nye 3000 kvadratmeter store showroom.

Tredje og sidste milepæl er den officielle åbningsceremoni, som kommer til at foregå i efteråret. Her vil Junget slå dørene op for kunder, leverandører og øvrige forretningsforbindelser og præsentere det nye hus. I den forbindelse vil der ligeledes være mulighed for at gøre en god handel. Mere information følger herom senere.

Kilde: JUNGET

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078