23948sdkhjf

Invensys APV ikke til at slå ud

Selvom midtjyske Invensys APV har haft et skidt regnskabsår 2004/2006, er optimismen helt intakt. Ordrerne tikker nemlig ind.
Invensys APV A/S kommer ud af 2004/2005 med en betydelig nedgang i indtjening og omsætning. Omsætningen faldt 18 procent, og virksomhedens overskud før skat er faldet fra 115 millioner kroner til 5,4 millioner kroner i 2004/2005.

- Ordreindgangen har været svigtende og utilfredsstillende i den første del af regnskabsåret. Til gengæld var der en stærkt stigende ordreindgang i årets sidste måneder. Desuden er der en tilfredsstillende ordreindgang i starten af 2005/06. Det forventes at medføre en større indtjening i år, siger adm. direktør Bent Leon Nielsen i regnskabet. Det fremgik af fredagens udgave af Dagbladet Børsen.

Invensys APV har netop offentliggjort, at de har sikret sig en ny ordre på over 300 millioner kroner. Sammen med Anhydro i Søborg skal virksomheden levere udstyr til de to største mejeriselskaber i Tyskland, Humana og Nordmilch.

Invensys APV er global leverandør af procesudstyr til blandt andet kemisk industri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062