23948sdkhjf

Scaniro henter norsk ordre for næsen af kinesere

Den nordjyske producent af metalprodukter har fået Norges førende leverandør af fitnessprodukter på kundelisten.
Oprindeligt havde Fysiopartner, der leverer produkter til helse, træning og velvære i Norge, ellers fået produceret en speciel behandlingsbænk hos en kinesisk leverandør, men kvaliteten af det kinesiske produkt var ganske enkelt ikke god nok, og dermed endte ordren hos Scaniro i Fjerritslev. Det skriver Fjerritslev Ugeavis.

- Vi fik virkelig en fjer i hatten, da en hollandsk kunde, der ikke var tilfreds med den kinesiske bænk, kom for at se vort produkt. Inden hollænderen rejste igen, var der faldet en ordre på 19 bænke, siger Keld Jensen, den ene af firmaets tre ejere, til Fjerritslev Ugeavis.

Dermed fortsætter Scaniro den vækst, man har været inde i siden starten i 2006. Dengang overtog man nogle underleverancer til møbelfabrikken RBM, men siden da er antallet af faste kunder blevet udvidet til 25. Samtidig er fabrikken vokset til 7.500 kvadratmeter og maskinparken opgraderet til 10 robotter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094