Mange robotter at spille på
Migatronic Automation A/S, datterselskab i Migatronic Gruppen, er udstiller på dette års Schweissen & Schneiden. Sammen med Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S råder Migatronic Automation over et udstillingsareal på i alt 240 m².
Triple Arm installationen består af tre robotter med kun én kontroller til at håndtere den overordnede styring. Robotterne programmeres synkront eller individuelt og kan enkelt tages ud af drift hver for sig. Den store robot (R-2000iA) med seks frihedsgrader fungerer som manipulator i installationen.
Migatronic Automation er i dag en af Europas førende udviklingsvirksomheder inden for automatisering og har tilført konkurrencekraft til virksomheder som Volkswagen, Electrolux, Grundfos og Danfoss.
Migatronic Automation kan besøges i hal 2.0 på stand 222.
Kilde: Pressemeddelelse fra Migatronic Automation A/S, den 6. september 2005. http://www.migatronic-automation.dk