Nye ansigter hos Industri Supply
For at styrke sin position ansætter Industri Supply en analytiker. Samtidig ansættes ny nyhedsredaktør for portalerne Wood Supply og Building Supply.
Med ønsket om at styrke sin position på markedet har Industri Supply ansat analytiker Bibi Brink, der fremover vil få ansvaret for kundesegmentering i ind- og udland samt konkurrentanalyser.
Bibi er uddannet cand.merc i international virksomhedsøkonomi, og har tidligere været ansat som virksomhedskonsulent hos Væksthus Nordjylland.
Bibi Brink kan kontaktes på bb@industri-supply.dk og tlf. 9635 6183.
Wood Supply og Building Supplys nyhedsredaktør Maria Berg Larsen går fredag på barsel. Derfor overdrages det redaktionelle ansvar for Wood Supply og Building Supplys nyhedsbrev til Rasmus Gregersen.
Rasmus er uddannet cand.mag. i medieformidlet kommunikation og har tidligere arbejdet med pr, journalistik og markedsføring på kulturområdet og i møbelbranchen.
Rasmus Gregersen kan kontaktes på mail rg@industri-supply.dk eller tlf. 9635 6182.