23948sdkhjf

Boeing søger danske underleverandører

Den amerikanske flyproducent har allieret sig med CenSec for at finde leverandører til en eventuel produktion af kampfly til det danske forsvar.
Boeing satser med sit F18-fly også på at blive valgt som afløser for det danske forsvars F16-fly, og sker det, bliver der brug for masser af danske underleverandører, idet Boeing har underlagt sig de såkaldte modkøbsaftaler, der forpligter dem til at købe komponenter i Danmark. Det skriver Børsen.

- Vi har lavet en aftale med Boeing om at hjælpe med til at afdække mulighederne og identificere danske leverandører. Boeing er jo nødt til at sikre sig samarbejdspartnere i Danmark på forhånd, så koncernen er rustet, når den endelige ordre skal placeres hos en flyproducent, fortæller Anton Villadsen fra forsvars- og sikkerhedsnetværket CenSec, til Børsen.

I forvejen har CenSec en lignende aftale med Saab, der håber på, at Danmark vælger deres Gripen-fly, mens den tredje kandidat i kapløbet, amerikanske Lockheed Martin og deres Joint Strike Fighter, har valgt selv at lave aftaler med udvalgte danske virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112