23948sdkhjf

DanSteel investerer i udvikling

Markedet kræver flere og flere forædlede produkter, og det har fået DanSteel til at investere på flere produktionsområder. Alene i år har DanSteel gennemført modernisering og opgradering af deres anlæg for omkring 50 millioner kroner.
DanSteel A/S har fulgt op på de højere markedskrav med investeringer inden for flere produktionsområder. I øjeblikket bliver der arbejdet på at udvide kapaciteten af virksomhedens normaliseringsovn, hvilket vil skabe en forøgelse på 50 % af virksomhedens eksisterende normaliseringskapacitet samt give ekstra kølekapacitet. Ovnsystemet leveres af det tyske firma Maerz-Gautschi.

Desuden har DanSteel etableret anlæg til varmegenvinding i deres ovne. Det reducerer materialespild og tager hensyn til miljøet samtidig med, at det sparer på energiudgifterne i produktionen.

I alt har DanSteel i 2005 gennemført modernisering og opgradering af deres anlæg for omkring 50 millioner kroner. De væsentligste forbedringer er blandt andet en udvidelse af produktprogrammet med mulighed for at kunne tilbyde kunderne pladevægte på op til 15 tons samt pladetykkelser på op til 125 mm.

DanSteel A/S er samtidig begyndt produktion af flere pladekvaliteter med forbedrede svejseegenskaber, hvilket i praksis betyder en lavere Ceq.

DanSteel A/S har for 2006 foretaget yderligere en investering i en ny varmretter til en værdi af knap 70 millioner kroner. Installationen af den nye varmretter (VAIC) vil give mulighed for at producere plader med en forbedret overfladekvalitet samt højstyrkestål. DanSteel forventer, at anlægget vil være i fuld drift mod udgangen af 2006.

I løbet af oktober og november i år vil der være omfattende anlægsarbejder, hvilket betyder, at der stoppes for normalisering i ugerne 49, 50 og 51. Fra nytår er anlægget i fuld drift, og DanSteel ser frem til at kunne være med til at dække den øgede efterspørgsel på normaliserede plader.

Kilde: Pressemeddelelse fra DanSteel A/S.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078