Det sker: Big Science hos Prodan
Få konkret inspiration og gode råd til, hvordan din virksomhed får del i de gode markedsmuligheder på Big Science markedet, når Prodan, Industrisamarbejdet og BigScience.dk inviterer til fyraftensmøde hos Prodan i Randers.
Maskinfabrikken Prodan har succes på Big Science markedet, og andre virksomheder kan blive inspireret til at komme ind på dette marked. Derfor inviterer Prodan, Industrisamarbejdet og BigScience.dk til fyraftensmøde den 13. juni hos Prodan i Randers om dette relativt ukendte marked.
På mødet kan du høre om Prodans erfaringer og om netværket BigScience.dk, der kan hjælpe dig til at komme ind på markedet. Du får også indsigt i, hvordan konjunktursituationen og fremtidsudsigterne ser ud for metal- og maskinindustrielle virksomheder.
Prodan er vært for arrangementet, og der vil være en spændende rundvisning i Prodans 15.000 kvadratmeter store produktionsfaciliteter.
Læs mere om arrangementet på Industrisamarbejdets hjemmeside .