23948sdkhjf

NTF gearer op

Støvring-virksomheden kalkulerer med tocifret vækst i 2016.
NTF-Aalborg kom ud af 2015/2016 med en samlet bruttofortjeneste på 15,7 mio. kr., og det var lig en fremgang på 19 procent sammenlignet med året før.

På bundlinjen fulgte resultatet med op, og overskuddet før skat steg med 16 procent til 3,3 mio. kr.

- Væksten kommer fra vores normale forretning og fokusområder, som er procesudstyr i rustfri stål til fødevareindustrien, afskærmning omkring, og det er i Danmark og Tyskland, forklarer administrerende direktør Jim Rise.

I virksomhedens regnskab skriver NTF-Aalborg blandt andet, at der er investeret i produktudvikling samt salg og marketing.

- Vi har gang i flere ting, og vi er blandt andet ved at udvikle vores afskærmningslinjer til komplette løsninger. På salgssiden vil vi gøre det nemt for kunderne at vælge vores produkt; det er vejledninger, online-konfiguratorer og i det hele taget ved at understøtte kundernes forretninger. Og det ser ud til at give pote, siger Jim Rise.

2016 er da også startet over al forventning.

- Det går, sagt på godt nordjysk, ikke så skidt. Vi har lagt en aggressiv vækststrategi, og den følger vi indtil videre. Vi forventer at vokse med 10-20 procent i 2016. Vi forventer vækst på både produkter og markeder. Blandt andet sælger vi en del til USA, som ellers ikke er et fokusmarked, forklarer Jim Rise.

Han nævner også Frankrig, Spanien og Belgien som interessante markeder, der bearbejdes af den nordjyske virksomhed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078