23948sdkhjf

Expanite åbner i Tyskland

Den danske ekspert inden for overfladehærdning af rustfri stål åbner henover sommeren et nyt servicecenter i Frickenhausen nær Stuttgart.
Med det nye center kommer Expanite endnu tættere på nogle af sine vigtigste kunder og markeder. CEO Thomas Abel Sandholdt udtaler:

- Vi valgte Stuttgart-området som knudepunktet for den stigende efterspørgsel, som vi har fra såvel Tyskland som Centraleuropa. Expanite er allerede nu etableret på det tyske marked som en stabil og troværdig leverandør.

- Det nye center i Frickenhausen vil ligeledes være en fordel for de nærliggende markeder i Schweiz, Østrig, Frankrig, Benelux samt Italien, hvor vi i løbet af 2016 forventer lignende vækst, tilføjer han.

Satser på årlig fordobling
Expanite åbnede i Danmark i 2013, men det tyske center bliver lidt større end de faciliteter, man råder over i Hillerød.

- Hvor vi i Danmark har haft en begrænsning på 90 cm i længden i vores ovne, er vi nu oppe på 110 cm i Tyskland, og det er egentligt en central dimension for kunderne dernede. Det tyske center er også mere baseret på større serieproduktion. Hvor Danmark er specialfabrikken, så bliver Tyskland til de større volumener, siger Thomas Abel Sandholdt.

Af samme grund vil der også komme en udveksling af opgaver mellem de to centre. Allerede i dag har Expanite en del tyske kunder i folden, og disse opgaver vil naturligt nok ende i Stuttgart, men også danske opgaver kan blive flyttet sydpå, hvis det er det mest optimale for kunden.

- I den tyske produktion kommer vi til at lave en del inden for fødevare/procesudstyr, pumper og automotive. Vi har nogle kontrakter ude i horisonten, som vi ved, vi har vundet, og der ved vi, at der er noget på vej, hvor vi ved vi får brug for kapaciteten dernede, forklarer Thomas Abel Sandholdt.

Det tyske marked kommer også til at spille en vigtig rolle i virksomhedens vækstforventninger i de kommende år.

- Vi brugte de to første år på at konsolidere os i Norden, og nu er det Tyskland, det gælder. Vi skal lave det samme i Tyskland, som vi har gjort heroppe. Vi har kørt en fordobling i hele virksomheden hvert år, og den vækst skal vi holde, slutter Thomas Abel Sandholdt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078