23948sdkhjf

Kreditorer utilfredse med Jokan-kurator

En gruppe af kreditorer ønsker den ene kurator fjernet fra konkursboet efter den midtjyske virksomhed Jokan A/S.
Efter at skifteretten i Randers har udpeget to advokater til at varetage konkursboet efter Jokan A/S, har der blandt en gruppe af kreditorer bredt sig utilfredshed med det ene valg. Valget er nemlig faldet på advokat Flemming Bastholm, der både har fungeret som advokat for Jokan og for moderselskabet Industrial Automation. Det har fået gruppen af kreditorer til at anke udpegelsen til Vestre Landsret. Det skriver Børsen.

- Jeg kan bekræfte, at en bred kreds af kreditorer uden for koncernen bag Jokan har mistillid til, at koncernens egen advokat skal ind og rydde op i konkursboet. De mener, at han er inhabil og derfor ikke vil kunne udføre sit arbejde på en måde, som er betryggende for dem, udtaler advokat Tommy Olesen fra Advokatfirmaet Henrik Christensen & Partnere i Aalborg, der repræsenterer de utilfredse kreditorer.

Tommy Olesen vil ikke oplyse overfor Børsen, hvor mange penge hans klienter har til gode i konkursboet. Samlet set er gælden i konkursboet nu opgjort til 21 mio. kr., hvoraf Jokans moderselskab Industrial Automation Group har 8 mio. kr. til gode, mens søsterselskabet Seelen har 4 mio. kr. til gode. Vareleverandører og andre simple kreditorer har tilsammen 9 mio. kr. til gode.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078