23948sdkhjf

KP Komponenter på svensk opkøb

Underleverandøren investerer via sit moderselskab KP Group Holding i den svenske underleverandør Trestads Precisionsmekanik.
KP Komponenter forventer via dette strategiske opkøb at få en vigtig platform på det svenske marked, der skal understøtte den videre udbygning af selskabets markedsandele i Sverige.

De tre tidligere ejere af TPM, Anders Jonsson, Thomas Lööf samt Ove Olsson, har gennem mere end 28 år opbygget en bearbejdningsfabrik med fokus på kompliceret bearbejdning af høj kvalitet, høj automatiseringsgrad understøttet af et langvarigt samarbejde med hovedkunderne.

Virksomheden har investeret kraftigt i både nye maskiner, automatisering via robotteknologi og måleudstyr med videre de senere år.

Virksomheden beskæftiger i alt 20 medarbejdere. De primære kunder findes blandt andet indenfor hydraulikindustrien, og virksomheden er miljø- og kvalitetscertificeret efter ISO 9001:2008 samt 14001:2004.

- TPM AB har opbygget en stærk position på det svenske marked, og virksomhedens platform og teknologi matcher rigtig fint med gruppens øvrige selskaber, udtaler Martin Krogh Pedersen, der i sin rolle som næstformand i bestyrelsen i KP Group leder søgningen efter strategiske opkøbskandidater.

- Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med TPM-teamet, og de nye muligheder det åbner for koncernen. Samtidig er det en glæde, at både Anders Jonsson samt Ove Olsson fortsætter i virksomheden i Sverige, så vi sikrer en god kontinuitet og kan samarbejde om forøget vækst og muligheder hos både eksisterende og nye kunder. Thomas Lööf har efter mange års ihærdig indsats valgt at gå på pension i løbet af året, mens Anders Jonsson fortsætter som direktør for TPM AB, udtaler Søren Husted, CEO for KP Group.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079