Jysk hærderi købt af hollandsk koncern
[i]Den hollandske metalkoncern Aalbert Industries har købt alle aktierne i den lille østjyske virksomhed Hærderiet A/S i Stilling. [/i]
Virksomheden, der hærder metalprodukter – for eksempel værktøjer til industrien – bliver en del af Aalbert Industries Material Technology og kommer til at sortere under den svenske sektionschef Göran Magnussen. Det fortæller den tidligere aktionær og produktionschef Jens Christensen ifølge Børsen. Jens Christensen vil ikke afsløre, hvad hollænderne har betalt for Hærderiet, men sammen med direktøren beholder han sit nuværende job.