23948sdkhjf

Altan.dk-stifter træder tilbage

Ny direktør i Danmarks største altanvirksomhed.
Altan.dk gennemfører nu et generationsskifte, der skal være med til at sikre fremtiden for den familiedrevne Sorø-virksomhed.

Peter Knudsen, der har ledet virksomheden de seneste 22 år, har valgt, at tidspunktet til at overlade virksomheden til den næste generation nu er det rette.

Ny direktør i Altan.dk er hans søn, den 35-årige Casper Knudsen, der er udannet murer som sin far. Han har tidligere arbejdet som produktionschef i Altan.dk og gennem de seneste otte år ejet og drevet udlejningsfirmaet Platform.as.

- Det er en beslutning, jeg har overvejet længe, og nu er tiden inde. Vi skal blive ved med at udvikle os, og der kan Casper tilføje en masse nye kompetencer, udtaler Peter Knudsen.

Casper Knudsen tiltræder sin nye stilling den 1. september og får dermed det overordnede ansvar for at videreføre de senere års vækst. Altan.dk beskæftiger i dag godt 150 medarbejdere og monterede sidste år over 3.000 altaner. Foruden altaner tilbyder virksomheden indbygning af elevatorer i ældre etageejendomme under navnet Alevator.dk.

- Altan.dk står mig meget nært, så det er med stor respekt og stolthed, at jeg overtager rorpinden nu. Jeg vil naturligvis sætte mit eget præg på firmaet, men jeg vil drive det med de samme værdier og den samme holdånd, vi altid har haft og altid vil have på A-holdet, fortæller Casper Knudsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078