23948sdkhjf

Kosan Crisplant i nyt samarbejde

Kosan Crisplant og Korea LNG Solution underskriver samarbejdsaftale på skibsbygnings-konferencen Marine Tech Korea.
Samarbejdsaftalen, som skal strække sig over en fireårig periode, indebærer, at Kosan Crisplant og Korea LNG Solution samarbejder om udvikling, fremstilling og salg af LNG-bunkringudstyr til produktionen af small-scale LNG som brændstof til skibe i Korea. Det oplyser Kosan Crisplant i en pressemeddelelse.

Første ”spadestik” til samarbejdet mellem de to LNG-eksperter blev taget i København i juni 2016, da de underskrev en hensigtserklæring med intentionen om at profitere af hinandens styrker og erfaring på LNG-markedet.

Og nu hvor samarbejdet udbygges og konkretiseres, ser begge parter frem til at nyde fordelene, den nye aftale forventes at kaste af sig.

Kosan Crisplant er begejstret for det nye samarbejde og glæder sig til at kunne styrke sin position yderligere blandt verdens største spillere.

- Vi har meget at vinde i dette samarbejde og på det koreanske marked samtidig med, at vi bidrager til industrien som en helhed og kan tilbyde KC’s LNG-løsninger i en meget større skala, siger LNG-manager i Kosan Crisplant, Lars Sall.

/he/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078