Sømfabrik varsler fyringer
ITW i Middelfart vil fremover koncentrere sig om kerneprodukterne.
Onsdag blev virksomhedens medarbejdere orienteret om, at skruer, håndsøm og klammer i 2018 vil blive udfaset fra fabrikken. Det kommer til at betyde fyringer.
- Vi er spredt ud over for mange områder, og de produkter, som vi ikke er specialiseret i, findes der leverandører til, som har det som deres kerneområde. Så det skal vi outsource, siger produktionsdirektør Jan Ditlevsen til Fyens.dk.
ITW beskæftiger 275 medarbejdere i Middelfart, men Jan Ditlevsen vil endnu ikke sætte tal på antallet af afskedigelser.
Originalartikel: http://www.fyens.dk/erhverv/Udsigt-til-f...