23948sdkhjf

BSV leverer millionordre til England

BSV Krantilbehør i Vejen har netop overgået deres egen største præstation med affaldsgrabbe.
Virksomheden har produceret tre gigantiske el-hydrauliske grabbe til et kraftvarmeværk i England.

Hver grab er 15 kubikmeter, vejer otte tons, og kan næsten tømme en lastbil ad gangen. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Grabbene blev i sidste uge testet i Vejen af kunden.

BSV Krantilbehør producerer kundetilpasset, mekanisk og hydraulisk krantilbehør i alle størrelser til trælasthandler, entreprenører og varmeværker i Europa samt oversøiske destinationer og er stiftet i 1960.

- Som erfaren virksomhed i vores branche, blev vi spurgt, om vi kunne klare opgaven. Den udfordring kunne vi ikke sige nej til. Den opgave ville vi naturligvis også løse som en naturlig forlængelse af de opgaver, som vi allerede håndterer i dag. De tre grabbe er blevet konstrueret, produceret, malet og testet af virksomheden inden afsendelsen mod England i denne uge, Siger Flemming Jensen, den ene af de to ejere af BSV Krantilbehør.

De seneste år har BSV Krantilbehør arbejdet med optimering af organisation og processer. Senest har virksomheden ansat en marketingansvarlig til at brande virksomheden og har desuden planer om at udvide såvel hjemmemarkedet som eksportmarkederne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094